Bevidste valg i varmtvandsundervisningen
Tilmeld
Målgruppe Undervisere i varmt vand ved DOF's medlemsskoler
Mål og indhold Dette kursus er for varmtvandsundervisere, der ikke nødvendigvis har brug for 30 nye øvelser – men for ny inspiration, faglig bevidsthed og større tillid til det, de allerede kan.
Når man har undervist længe, kan man begynde at kede sig lidt i sit eget repertoire. Man leder efter nye øvelser og programmer, selv om deltagerne ofte har stor glæde af netop genkendeligheden og gentagelsen.
Udvikling handler ikke nødvendigvis om flere øvelser, men om større bevidsthed om de valg, man allerede træffer. På kurset arbejder vi mindre med hvilke øvelser vi laver – og mere med hvordan, hvornår og hvor meget.
Vi undersøger fire centrale håndtag i undervisningen:
• Timing: Hvornår skal jeg skrue op eller ned, skifte retning, blive lidt længere eller gå videre?
• Dosering: Hvor meget bevægelse, intensitet, information og variation er passende for mit/mine hold?
• Opladning: Hvordan passer jeg på min egen energi, motivation og bevægelsesglæde som underviser? Hvad nærer mig, når jeg selv bliver træt af gentagelserne eller har givet meget gennem lang tid?
• Tillid: Hvordan får jeg øje på værdien af det, jeg allerede gør – og står mere sikkert i mine faglige valg?
Som underviser står man ofte alene med de mange små beslutninger, der træffes undervejs. Hvornår skal jeg holde fast? Hvornår skal jeg ændre noget? Er gruppen med mig? Skal der mere til – eller måske mindre?
Der er sjældent nogen, der ser ens undervisning udefra, giver fagligt modspil eller minder én om alt det, der faktisk allerede virker. Derfor skaber vi på kurset også et kollegialt og supervisionsinspireret rum, hvor undervisningssituationer kan undersøges, erfaringer deles og nye perspektiver opstå, så man for en stund ikke står alene på kanten.
Kurset veksler mellem oplevelser i vandet, faglig refleksion, refleksion, erfaringsudveksling og sparring.
Underviser, Hanne Anaia Tempeldal, har samlet sit øvelsesrepertoire i bogen ”Øvelser & Inspiration til det varme vand”. Bogen kan bruges som inspirationsbank før og efter kurset og kan købes for 299 kr. (+evt. porto). For bestilling af bog kan du skrive til Hanne Anaia på tempeldal@me.com.
Program
12.30–14.45 Fælles frokost & velkomst, oplæg og dialog i teorilokale
14.45–15.00 Omklædning
15.00–16.30 Praksis i varmtvandsbassin
16.30–17.30 Omklædning og afrunding
Underviser Hanne Anaia Tempeldal
Hanne Anaia er uddannet afspændingspædagog (2003) og har mange års erfaring med undervisning inden for bevægelse, afspænding og kropsbevidsthed. Siden 2014 har hun undervist i varmt vand i aftenskoleregi. Hanne Anaia har siden 2015 drevet egen virksomhed med kurser, terapi og supervision og er siden 2023 skoleleder ved GOK Randers. Hun har desuden erfaring fra socialpsykiatrien og har videreuddannet sig inden for blandt andet kropsterapi, stress, traumer og supervision.
Tid Lørdag den 23. januar, kl. 12.30-17.30
Sted Auning Idræts- og Kulturcenter, Stadion Allé 2C, 8963 Auning
Pris 250,- kr. for undervisere tilknyttet DOF medlemsskoler
1000 kr. for andre
Tilmeldingsfrist Fredag den 18. december, kl. 12
Tilmelding og betaling
Benyt www.danskoplysning.dk eller ring på tlf. 70 20 60 20. Kursusgebyret kan kun refunderes senest 3 uger før kursets start. Ved udeblivelse på selve kurset uden forudgående besked opkræves et udeblivelsesgebyr på 400 kr. i tillæg til kursusprisen.
I de tilfælde, hvor frameldingen påfører DOF udgifter til forplejning og logi, opkræves et beløb svarende til de faktiske udgifter.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 27308
- Første møde:
- 23.01.27 kl. 12:30
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 5
Pris
- Ikke tilknyttet DOF-medlemsskole
- DKK 1000,00
- Deltager tilknyttet DOF-medlemsskole
- DKK 250,00