Veje til bedre søvn
Tilmeld
Målgruppe
Undervisere tilknyttet DOF-medlemsskoler
Mål og indhold
At ligge og vende og dreje sig og tælle de timer, som man ikke får sovet, er en oplevelse, som mange af vores deltagere desværre kender til.
Vores søvn har stor betydning for vores overskud i hverdagen - og for vores fysiske såvel som mentale helbred. Desværre viser forskningen fra de seneste år, at flere og flere sover dårligere.
På dette kursus fokuserer vi på alle de faktorer, der kan påvirke og forbedre søvnkvaliteten.
Blandt andet bevægelse er en vigtig ingrediens ift. nattesøvnen. Vi skal derfor arbejde med enkle øvelsesprogrammer, der kan være med til at optimere jeres deltageres søvn.
Bevægelse kan give ro i kroppen - både ved træning af den almene grundform, men også ved øvelser, der stimulerer og afbalancerer nervesystemet og aktiverer kroppens egne ressourcer. Vi kommer ind på forskellige former for åndedrætsøvelser og afspændingsøvelser som metoder, der kan forbedre søvnkvaliteten - og vi skal også se på vagusnervens betydning for søvn.
Derudover vil vi stille skarpt på, hvilke andre faktorer, der kan have negativ indflydelse på vores evne til at falde i søvn og sove godt. Og dermed også, hvad man selv kan gøre (eller undlade at gøre) for at påvirke søvnen positivt.
Vi er alle forskellige, så udover de generelle råd, som jeres deltagere har google sig til, handler det om at give dem en handleplan for, hvad de kan gå hjem og afprøve.
Videnskaben viser, at det tager tid at ændre søvnvaner, men det er muligt!
Underviser Mette Bøeg
Mette blev Gotveduddannet bevægelsesunderviser, massør og ergonomisk konsulent i 1989 og sidenhen Kraniosakral terapeut i 2002. I en lang årrække var hun faglærer på uddannelsen på Gotvedinstituttet i blandt andet emnerne fødder, bækkenbund og ergonomi. Siden 1989 har Mette også haft privat praksis og har mangeårig bred erfaring med at vejlede, behandle og afhjælpe kropslige gener. Derudover afholder Mette kurser og foredrag - og har i en lang årrække udført ergonomisk vejledning på virksomheder. Se evt. www.privatklinikken.com
Tid Lørdag den 16. januar 2027, kl. 10-15
Sted Rytmisk Center, Vesterbrogade 107E, 1620 Kbh V
Pris 300 kr. for undervisere tilknyttet DOF medlemsskoler
1200 kr. for andre undervisere
Tilmeldingsfrist Fredag den 11. december
Tilmelding og betaling
Benyt www.danskoplysning.dk eller ring på tlf. 70 20 60 20. Kursusgebyret kan kun refunderes senest 3 uger før kursets start. Ved udeblivelse på selve kurset uden forudgående besked opkræves et udeblivelsesgebyr på 400 kr. i tillæg til kursusprisen.
I de tilfælde, hvor frameldingen påfører DOF udgifter til forplejning og logi, opkræves et beløb svarende til de faktiske udgifter.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 27306
- Første møde:
- 16.01.27 kl. 10:00
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 5
Pris
- Ikke tilknyttet DOF-medlemsskole
- DKK 1200,00
- Deltager tilknyttet DOF-medlemsskole
- DKK 300,00