Nakke/skulder-kursus
Tilmeld
Målgruppe
Undervisere tilknyttet DOF-medlemsskoler
Mål og indhold
Nakken og skuldrene er et udsat område, fordi vi bruger dem meget i vores hverdag.
Næsten alt vi foretager os, bruger vi vores arme og hænder til - især i den moderne verden, vi lever i nu. Udfordringer i forhold til grovmotorik og/eller finmotorik kan nemt kan sætte sig i skuldre og nakke som stivhed, spændinger og smerter.
Både for meget og for lidt bevægelse - eller det, som vi kalder ensartede bevægelser - kan fremprovokere problemer i denne region. Det handler derfor om at sørge for god generel bevægelse til hele området, hvilket også inkluderer brystkassen og vores åndedræt, som er basen for en god stabilitet og bevægelse i nakke og skuldre.
På kurset vil du få et teoretisk indblik i området ift. åndedræt, cirkulation, muskler og bindevæv. Vi arbejder dog primært med øvelser, der kan skabe en god mobilitet i leddene, bl.a. ved at skabe bevægefrihed i bindevæv og muskler, så området også kan blive stærkere og mere stabilt med en god nerve- og blodgennemstrømning.
Du vil få udleveret en manual med teori og øvelser.
Underviser Lisbeth Bundgaard
Lisbeth Bundgaard blev autoriseret fysioterapeut i 2008 og har siden specialiseret sig indenfor træning og bevægelse. Hun nørder især med fødder, bindevæv, åndedrættet og kroppen som en sammenhængende helhed. Til dagligt arbejder hun på egen klinik Naturlig Bevægelse i en lille by i Salling tæt på Limfjorden og Fur, hvor hun har behandlinger, hold og events. Hun uddanner Pilates-instruktører og afholder diverse kurser for Den Intelligente Krop, men holder også foredrag, kurser, workshops mm i eget regi. Hun elsker at undervise og give viden fra sig, og gør det på en let og forståelig måde, så alle kan være med.
Tid Lørdag den 21. november, kl. 10-15
Sted DGI Huset Aarhus, Værkmestergade 17, 8000 Aarhus C
Pris (inkl. fuld forplejning): 380 kr. for undervisere tilknyttet DOF medlemsskoler
1520 kr. for andre undervisere
Tilmeldingsfrist Fredag den 25. september
Tilmelding og betaling
Benyt www.danskoplysning.dk eller ring på tlf. 70 20 60 20.
Kursusgebyret kan kun refunderes senest 2 uger før kursets start. Ved udeblivelse på selve kursusdagen uden forudgående besked opkræves et udeblivelsesgebyr på 400kr. udover kursusprisen.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 26339
- Første møde:
- 21.11.26 kl. 10:00
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 5
Pris
- Ikke tilknyttet DOF-medlemsskole
- DKK 1520,00
- Deltager tilknyttet DOF-medlemsskole
- DKK 380,00