Craft-psykologi med Anne Kirketerp
Tilmeld
Hvordan kan craft understøtte læring og trivsel hos voksne?
Målgruppe Undervisere tilknyttet DOF-medlemsskoler
Indhold
Hvorfor lytter man bedre, når hænderne er beskæftiget? Hvad betyder koblede aktiviteter for læring? Hvorfor kan det være en fordel at have gang i 5-10 projekter samtidig? Og hvordan kan craft virke stressreducerende?
At arbejde skabende med hænderne - at lave ”craft”, hvad enten det er håndarbejde eller håndværk – har fået en renæssance. Mange har opdaget glæden ved fordybelse og den særlige tilstand af "meningsfuld selvforglemmelse," hvor tankerne samler sig om projektet.
Vi ved, at vi får det godt af at arbejde med vores passion/hobby. Vi glemmer alt andet for en stund, når vi helliger os arbejdet med craft.
Men hvad er det præcist, der gør craft så gavnligt – også i en undervisningssammenhæng? Og hvordan kan det understøtte læring, øge trivsel og styrke både kreativitet og problemløsning?
På kurset bliver du præsenteret for grundteorierne i craft-psykologi, og laver hands on øvelser, der tilsammen skal give dig indblik i styrken af graduering af craft-aktiviteter. Hvordan sørger man for, at en specifik craft-aktivitet er meningsfuld og god for mange forskellige deltagere med forskellige udgangspunkter og færdigheder? Det vil du få indblik i via konkrete værktøjer og teori, der giver dig nye redskaber til at skabe bedre læringsrum og meningsfulde aktiviteter.
Med afsæt i seks års forskning giver Anne Kirketerp et videnskabeligt indblik i, hvordan craft også kan skabe bedre læringsmiljøer for voksne. Og hvordan craft kan bidrage til øget trivsel, positive emotioner, flow, ro og fokus. Kurset tager udgangspunkt i gradueringsdelen, som er en vigtig og stor del af den certificerende grunduddannelse i Craft-psykologi.
Tid Fredag den 13. juni, kl. 9.30-16.30
Sted Kofoeds Skole, Holmbladsgade 120, 2300 Kbh. S
Pris 500 kr. for undervisere tilknyttet DOF-medlemsskoler
2000 kr. for andre undervisere
Tilmeldingsfrist Fredag den 16. maj
Tilmelding og betaling
Benyt www.danskoplysning.dk eller ring på tlf. 70 20 60 20.
Kursusgebyret kan kun refunderes senest 4 uger før kursets start. Ved udeblivelse på selve kurset uden forudgående besked opkræves et udeblivelsesgebyr på 400 kr. i tillæg til kursusprisen. I de tilfælde, hvor frameldingen påfører DOF udgifter til forplejning og logi, opkræves et beløb svarende til de faktiske udgifter.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 25320
- Første møde:
- 13.06.25 kl. 09:30
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 7
Pris
- Deltager tilknyttet DOF-medlemsskole
- DKK 500,00