Fra underviser til vært

På Studieskolen har underviserne besluttet sig for, at betragte sig selv som værter med gæster. Det betyder, at deltagerne er endnu mere begejstrede, end de var før.

Nogle gange kan helt små justeringer skabe store ændringer. Selv gode og garvede undervisere kan opdage helt nye måder at gribe deres undervisning an på. Dette var i høj grad tilfældet i den følgende historie.

På Studieskolen – en stor sprogaftenskole i København –  gennemførte de for nogle år tilbage et kvalitetsprojekt for hele skolen. Her blev underviserne sat til at diskutere, hvordan de kunne gøre undervisningen endnu bedre.

Skifte i fokus

Det førte til en masse spændende debatter, og en af konklusionerne var, at de besluttede sig for at ændre på, hvordan de så på deres egen rolle. I stedet for at se sig selv som ’underviser’ over for en række ’deltagere’, besluttede de sig for at være ’vært’ over for en række ’gæster’. Dette lille skifte i fokus havde store positive effekter.

Det betyder ikke, at de sender invitationer ud eller dækker bord – men de føler et andet ansvar for deres deltagere, end de gjorde før. Som vært er man jo ansvarlig for, at gæsterne har det godt. På samme måde er det vigtigt, at deltagerne føler sig velkomne, trygge og godt behandlet – at de bliver set. Og naturligvis stadig med fokus på, at de får god, kvalificeret undervisning.

Bød velkommen

Et godt eksempel var en første kursusgang, hvor underviseren var kommet i god tid, så hun havde tid mulighed for at give hånd til alle, efterhånden som deltagerne dukkede op i mødelokalet. Og underviseren hjalp med at anvise plads og præsentere deltagerne for hinanden.

Hun havde på forhånd planlagt en simpel øvelse, der hjalp deltagerne med at lære hinanden at kende, inden hun som sædvanligt gennemgik de overordnede planer for kurset og spurgte ind til deltagernes forventninger.

De efterfølgende mødegange indledte hun med små øvelser, oplæg, sange eller andet, der på forskellig vis bød deltagerne velkommen igen. Nogle af disse indledninger havde noget med faget at gøre, men ikke nødvendigvis alle. Målet var at lade deltagerne lande lande, fra hvor de nu end kom fra, og få krop og sjæl indstillet på undervisning.

Pauser og afslutning

Underviseren havde også et par små pause- eller energiøvelser med i tasken, hvis der undervejs i en kursusgang var behov for dette.

Og som afslutning på hver kursusgang var det helt fast, at underviseren stoppede undervisningen fem-ti minutter før, for at samle op på dagens undervisning, fortælle om indholdet af næste kursusgang – og slutte af med en lille anekdote, en film eller noget andet, der gav godt humør.

Specielt afslutningen på en kursusgang betyder meget. Vi mennesker husker nemlig bedst den følelse, vi sidst oplever, og den kan farve vores opfattelse af selv et langt forløb. Derfor er det ærgerligt, hvis underviseren pludselig opdager, at det er tid til at afslutte, og deltagerne drøner ud ad døren for at nå bus med videre, mens man råber: ”Vi ses næste tirsdag!” En god afrunding i ro og mag skaber positive forventninger til næste mødegang.

Det virker

Studieskolen havde gode overvejelser bag deres kvalitetsprojekt med underviserne. Målet var at gøre deltagerne endnu mere positive, og det lykkedes. Skolen havde fine statistikker for holdene, og der var et tydeligt fald i frafald undervejs på kurserne efter projektet.

Underviserne oplevede også et løft for dem selv. De fik gladere deltagere, der i højere grad var klar til at lære, og det smittede naturligvis af på arbejdsglæden. En underviser med over 10 års erfaring fortalte, at hun efter projektet for første gang oplevede, at deltagerne spontant begyndte at klappe, da hun rundede en kursusgang af!